Vi har lærere, der er rasende dygtige til at formidle fagligt stof, give eleverne viden i fagene og instruere i at lave øvelser. Alt det er pokkers vigtigt, men er vi alligevel kommet til at smide noget ud med badevandet?
“UCC Magasin nr. 15,2015, Lise Tingleff Nielsen, forskningschef i UCC og Lotte Hedegaard- Sørensen , forsker i didaktikk og specialpædagogik på DPU: Måske er det faglighedsbegreb, vi praktiserer i folkeskolen, blevet snævrere end det, vi før har kendt? Har vi glemt, at en dygtig lærer også er en lærer, som kan arbejde med et bredere og mere dynamisk faglighedsbegreb?
Det skal vi have kigget nærmere på,” siger Lise Tingleff. “Det er som om, at vi har glemt, at hvis vi vil have alle til at lære så meget som overhovedet muligt, så skal der arbejdes med elevernes individuelle deltagelsesbetingelser og med klassens sociale liv.
BØRN DER IKKE TRIVES
Hvis vi fortsætter som nu, kan det få konsekvenser for børnene. “Konsekvensen er, at der er nogle børn, der tilbringer ni år i skolen, uden at de i tilstrækkelig grad bliver mødt på den måde, som de har brug for at lære og trives. Der er en gruppe børn, der bliver overset.
Det er børn, der ikke lærer at komme med i et socialt fællesskab og heller ikke lærer det fagligt, som de burde have mulighed for at lære. Og det er stærkt belastende, når vi gerne vil udvikle børn til at blive voksne med selvtillid og selvværd,” konstaterer Lotte Hedegaard-Sørensen.
DET ER FOR MEGET FORLANGT AF LÆRERNE
Hun pointerer, at det generelt er et stort dilemma. For kan vi bede læreren om både at undervise forbilledligt i sit fag, optimere elevernes læring og så også være opmærksom på alle de andre dimensioner af eleverne?
At løse inklusionsopgaven kræver lidt af en mesterdirigent. Alle os omkring skolen skal være med til at løse den opgave og støtte lærerne i at udvikle deres brede faglighed, siger ph.d. og forskningschef i UCC Lise Tingleff Nielsen.
SVERIGE OG NORGE HAR METODER DER STYRKER BØRN DER IKKE TRIVES
I Sverige og Norge arbejder man med bredere kompetencer end i Danmark. I Norge har skolemyndighederne stillet spørgsmålet :
Hvilke kompetencer vil være vigtige for eleverne i skolen, i videre uddannelse og arbejdsliv og som ansvarlige samfundsborgere -hvis vi skal se 20-30 år fremover i tid?
Et af de fire kompetencer man arbejder med er elevernes emotionelle og sociale kompetencer – fordi fremtidens kompetencer fordrer socialt intelligente samfundsborgere som kan løse ting i fællesskab. I Sverige og Norge har man 10-15 års erfaring med fire kraftfulde og ikke- ressourcekrævende metoder ift. inklusion.
NYE METODER ER VED AT BLIVE UDBREDT I HELE DANMARK
Vi er en frivillig organisation og et konsulent hus som arbejder systematisk med disse fire kraftfulde metoder til ro og koncentration – som udvikler trivsel, læring og inklusion i skolen. Man arbejder både med lærerens og elevens emotionelle og sociale kompetencer. Metoderne er testet og implementeret i svenske og norske skoler.
Vi udvikler et netværk af skoler i hele Danmark – vi har selv uddannet lærere og pædagoger på specialskole i metoderne. Med små enkle øvelser indføres metoderne.
RESULTATERNE AF DE NYE METODER
• Besparelser ift. udgifter til inklusion. Mindre tid og ressourcer på udfordrende børn
• Evidens for at metoden øger læring og trivsel i klassen, det betyder højere faglighed
• Reducerer stress for personalet (samt færre magtanvendelser på specialskoleområdet)
ELEVENS UDBYTTE
• Lærer at beherske temperament og finde ro i sig selv
• Færre følelsesmæssige problemer og mindre stress
• Bedre relationer med klassekammeraterne/med andre
• Man har fundet metoderne nemme at lære for undervisere og elever – også for børn med ADHD m.m.