Sammenhængskraft og forskelskraft – nye greb i udvikling af skolereformen
Ledelse under konstante forandringer
Ledelse af forandringsprocesser med større medarbejderinvolvering end før
Ledelse af samarbejde og samskabelse mellem lærere og pædagoger
Ledelse af evidensbaserede innovationsprocesser – når man ikke kender løsningen på forhånd
Ledelse af feedback kultur – aktionsbaserede “prøve og fejle” processer
Skoleledere oplever stigende krav til omstillingsevne. Hvilke nye praktiske ledergreb findes der?
Efter vores erfaringer er “Sammenhængskraft og forskelskraft” og “Samskabelsens 5 elementer” metoder til praktiske “ledelsesgreb” under skolereformen[1].
Sammenhængskraft betyder at medarbejderne (samt forældre, frivillige) er meget tidligt involveret i forandringsprocesserne. Medarbejderne føler sig set og hørt, og hvis ikke, taber de motivation og mening for den fælles sag. Med sammenhængskraft evner man at koble medarbejdernes personlige ”JEG” med organisationens ”VI”[2], man kobler ”BOTTOM UP” med ”TOP DOWN”. Når der er stor sammenhængskraft og gode arbejdsfællesskaber, kommer medarbejdere til at arbejde mindre for egen sag og mere for den fælles sag. Fordi det slet og ret giver mere mening.
Forskelskraft betyder at man ikke blot anerkender de forskelle der er fagligt, personligt og interessemæssigt mellem leder og medarbejder, mellem forældre og lærer, pædagog og lærer, mellem menneske og menneske. Med forskelskraft arbejder man aktivt på hvordan disse forskelle skaber bedre beslutninger, mere læring og evidensbaserede løsninger i hverdagen. En plus en = tre. Det handler ikke om at få ret, men om at bringe perspektiverne sammen til en større helhed ift. effekten af undervisningen og de fælles opgaver.
SAM 5 -samskabelsens 5 elementer
Figur. Social IQ Academy 07.2014
Disse 5 elementer oplever vi – efter vores erfaringer – som nødvendige ved udvikling af større sammenhængskraft, nytænkning og kvalitet under skolereformen.
Mere Samskabelse og skolereformen
Følgende referencer:
[1]Morten Christensen og Anders Seneca; Kend din kerneopgave, (2012).
[2]Reinhard Stelter; Tredje generations coaching, (2012) og Otto Scharmer; Teori U, (2011)