Hvad kan ny viden om Corona bruges til i kommunerne? Og hvad er de økonomiske gevinster for en kommune?
Viden er guld og afgørende parameter for konkurrencekraft og effektive velfærdsydelser.
I offentlig sektor handler viden om hvordan man udnytter hver krone effektivt, så man f.eks. undgår uventede skatteøgninger.
Udfordringen er dog at bruge den nye viden og omsætte den til at skabe læring og ny praksis. Med bedre kvalitet, færre sygedage og øget trivsel til følge. Lad mig tage et eksempel.
På en daginstitution har jeg sammen med ledere og medarbejdere gennemført en systematisk evaluering af Corona perioden. Af særlig ny viden kom der frem at der er færre sygedage pr. pædagog, øget trivsel blandt børnene, færre syge børn, hvoraf udsatte børn har haft lettere ved at skabe venner (være i tætte relationer) med andre børn. Resultaterne understøttes af en lignende undersøgelse med 13.000 pædagoger, som viser øget trivsel og udvikling blandt børnene. (Den offentlige.dk 26.juni.’20).
Hvis vi omsætter den nye viden om Corona perioden til økonomi, kan det illustreres ved følgende eksempler.
Ny viden om pædagogers trivsel – kommunen sparer 10 millioner pr. år.
Eksempel 1. Lavere sygefravær. Under Corona perioden har der været færre syge pædagoger i daginstitutioner. Pædagoger er en faggruppe med højt sygefravær og én syg medarbejder er et årligt tab på kr. 331.500 kroner. Med én syg pr. institution for 30 kommunale daginstitutioner bliver det knapt 10 millioner kr. i besparelser pr. år.
Ny viden om forebyggelsesindsatser for udsatte børn – kommunen sparer potentielt 16 millioner pr.år.
Eksempel 2. Udsatte børn trives bedre. Når udsatte børn trives og klarer sig bedre under Corona er det store potentielle gevinster. Den tidlige, intensive forebyggelse, generelt, kan give en samlet økonomisk nettoværdi på 158.000 kr. pr. barn. Der vurderes således at være et samlet økonomisk potentiale for det offentlige på 1,6 mia. kr., hvis man kan gennemføre en indsats for (kun! ) 10.000 børn mellem 4-6 år (Rambøll 2012). Omregnet pr. kommune, taler vi om potentielt 16. millioner pr. kommune i besparelse – ved at bruge den viden man allerede nu har efter Corona.
Kan børneområdet spare flercifrede millionbeløb – ved systematisk videndeling?
Hvis ny ’Corona viden’ er værdifuld, hvordan bør man så bruge denne viden så det skaber resultater? Bruger vi viden og evaluering om indsatser systematisk og effektivt, kan det blive omsat til ny god praksis og give mange faglige og økonomiske gevinster. Omvendt, hvis det ikke sker en systematisk evaluering med en tilfældig viden overførsel, er det fare for at vi fortsætter som før, med potentielle gevinsttab på milliarder samlet set på børneområdet.
Forskning viser at der ofte er løst defineret hvordan man indfører nye tiltag i kommunerne. Frontlinjen har relativt stor autonomi i forhold til hvilken tilgang man har omkring processer og metoder f.eks. når man skal i samarbejde med borgerne (co-production forskning, Møller Mortensen 2020). Det kan være godt og fornuftigt, men hvis det ikke er opbygget viden om hvilke metoder og processer som har stor effekt lokalt, er det fare for at man famler i blinde.
Det handler om at udvikle et dynamisk evaluerings- og læringsmiljø
At omsætte viden til praksis handler om at udvikle et dynamisk evaluerings- og læringsmiljø. Både lokalt og centralt. Faktisk er evaluering fundamentet for alle former for læring og udvikling i en organisation. Det er fundamentet for al viden der er udviklet og opsamlet i virksomheden. Evaluering er en måde at arbejde systematisk, og at undersøge det der virker og ikke virker.
Hvordan udvikler man kvalitet og ’sikrer’ mod fejl eller grove forsømmelser – ved hjælp af systematisk evaluering? I evalueringsforskningens 5. bølge handler det om at evaluere med en løbende, praksisnær og meningsfuld tilgang. I stedet for at evaluering og dokumentation skal handle om mangler, skulle det mere handle om at kortlægge hvad der virker bedst for borgerne. Dette er et område som bør have langt mere fokus i tiden som kommer, fordi det skaber øget kvalitet i velfærdsydelserne og bedre økonomi – på samme tid.
Artiklen er skrevet af Andreas Borg, konsulenthuset Social IQ. Ekspert i evaluerings- og læringsprocesser, for daginstitutioner og andre offentlige virksomheder. Bl.a. skrevet forskningsartiklen Kontinuerlig læring på arbejdspladsen er strategisk vigtig i det 21. århundrede – hvordan? Erhvervspsykologi nr. 4.2019.