Der er fokus på faglig udvikling med forskningbaserede metoder i den sociale sektor.
Det er med til at øge kvaliteten i arbejdet.
Men de evidente eller afprøvede metoder sikrer ikke nødvendigvis gode resultater alene.
Denne artikel giver bud på hvordan og hvorfor læringskultur kan være afgørende for at få indsatserne til at virke – for den enkelte borger.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) understreger betydningen af at læringsprocesser foregår systematisk mellem de enkelte tilbud og på tværs af flere enheder og niveauer i social sektor;
‘Læring på det sociale område kan blive en drivende motivation for arbejdet med evaluering og resultatdokumentation…’[1]
Ledelseskommisionen lægger også vægt på, at det i forbindelse med læring er vigtigt at udvikle
viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker;
’Dialogerne skal bygge på systematisk viden om, hvad der skaber reel værdi for borgeren’.
Men hvordan skal man udvikle en læringskultur? Og hvorfor er det vigtig for effekterne overfor borgerne? Hvordan arbejder man med evalueringer der er meningsfulde og har fokus på en løbende forbedring af indsatserne?
Lærings- og evalueringskultur i praksis
På baggrund af vores CROS Projekt [2], et aktionsforsknings- og udviklingsprojekt for syv afdelinger i Helsingør kommune, og lignende projekter i tre andre kommuner, er vi kommet frem til at metoderne f.eks. Recovery metoder ikke nødvendigvis giver bedre effekter i arbejdet med udsatte borgere.
Det er vigtigt at man udvikler en læringskultur. Dvs. en fælles læringstilgang, en prøve/fejle tilgang i den daglige praksis. En åben nysgerrighed overfor de indsatser man sætter ind og løbende evaluering og justering af denne indsats.
Her giver vi tre bud på hvad vi tror skal til, for at læring bliver en drivende faktor for bedre effekter i den sociale sektor.
No.1. Det undersøgende perspektiv
For det første er det vigtigt at have et undersøgende og åbent fokus på borgeren, konkretiseret ved at; …’man undersøger borgerens oplevelse af situationen, taler med dem om, hvad der er vigtigt, og hvad de tidligere har erfaret som virksomt’, siger Charlotte Aagaard, centerchef i Helsingør Kommune [3].
Det betyder at man støtter medarbejdere til at praktisere en åben, lærende og undersøgende processuel tilgang, ved ikke at på forhånd definere, hvad der er problemet for den udsatte borger og heller ikke hvad der er løsningen.
’Hvis vi pådutter de unge løsninger og/eller problemer, risikerer vi en klientgørelse, der skaber afstand og modvilje, mens vi i virkeligheden ønsker at skabe samarbejde og fremdrift…
…I stedet handler det om at være undersøgende, og komme i en position hvorfra man kan være til hjælp”. ”….og med tålmodige skridt undersøge, hvordan livet ser ud fra den unges perspektiv’. Fra HelsingUng’s samtaleguide [4].
Denne lærende, undersøgende tilgang som del af en institutions ledelsesramme og kultur, mener vi er perspektiv nr.1. i velfærdsarbejdet.
No.2. Det eksperimenterende perspektiv
For det andet handler det om at udvikle en eksperimenterende form for kollektiv læring. Dvs. at udvikle en prøve/fejle kultur – at undersøge, eksperimentere og udvikle viden om hvad der virker og hvad der ikke virker.
I CROS Projektet gennemførte vi en række ‘prøvehandlinger’ ved at vi bad ledergruppen gennemføre en aktion efter hvert møde, som blev evalueret på det efterfølgende møde. Det skaber en praksis for at man løbende afprøver det man erfarer, en slags ’læring i handling -tilgang’.
No.3. Det evaluerende perspektiv
For det tredje handler det om at evaluering ikke gennemføres som en mekanisk ”fluebensaktivitet’, hvilket ikke skaber særlig megen læring.
I stedet bør man have et mere undersøgende perspektiv, og indbygge observationer undervejs. Endvidere er det vigtigt at have en fælles metode for evaluering og kreative metoder for hvordan man kommer videre når man ‘går i stå’ overfor særlig udsatte borgere.
Dette er tre hurtige bud på læring som drivende motivation på det sociale område. Læs mere om konkrete cases her:
Mere om læringsfællesskaber her:
Faglig inspiration artikler om ledelse:
 Om artikelforfatteren: Andreas Borg er Managing Partner i Konsulenthuset Social IQ og har erfaring fra konsulentarbejde i mere end ti danske kommuner. Arbejder med tværfaglige læringsprocesser, hverdagsinnovation og effektbaseret ledelse. |
[1] Normann Andersen og Østergaard Møller Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 2016.
[2] Andreas Borg og professor Ottar Næss, Forskningsartikel ’CROS projektet: Nye ledelses- og styringsformer i offentlig ledelse – udforskning af ledelses- og styringsformer og processer med evidente metoder i offentlig velfærdsledelse’, publiceres i 2018.
[3] Charlotte Aagaard, centerchef i Helsingør Kommune, i DJØF bladet 28.2.18.
[4] Fra HelsingUng’s samtaleguide – gode samtaler med unge om rusmidler, en del af CROS Helsingør.