Social IQ

  • Det ser vi
    • Det ser vi
  • Det gør vi
    • Her findes mulige løsninger
    • CASES: Socialpsykiatri, handicap, ældre
    • CASES: Børne- og ungeområdet
    • CASES: Teknik og Miljø
    • Leder, medarbejdercoaching & facilitering
    • Netværksgrupper offentlig ledelse
      • Praktiske Detaljer
      • Forum
    • UNG:SPRINT: Ung i Norden – strategisk samarbejde i Danmark
    • FRA MANGELSPROG TIL FÆLLESSPROG
    • Medarbejdercoaching & facilitering
      • Borgernes evne til at håndtere eget liv – nyt samarbejdskoncept
      • Visuelle handleplaner rykker mere
  • Academy
    • Kurser – leder og medarbejdere
    • NYT! Nytænkende diplom uddannelse – pædagogiske læreplaner 
    • Innovative ledere designer deres udfordringer
      • Sådan udvikles “high performance” samskabelse
        • PLM udvikler effektiv læring mellem teams
        • Metode – sådan går vi sammen med jer i processen
    • Peace power Qi Gong på færøerne
      • Hvad er Qi Gong?
      • Bliv Qi Gong leder
    • Artikler til inspiration
      • Der er brug for et helt andet ledelsesmæssigt syn på styring, involvering og drift
      • Mindre styring og mere ledelse – hvad betyder det i praksis?
      • Der er brug for et helt andet ledelsesmæssigt syn på innovation
      • Den kommunale direktørs største udfordring
      • Læring som drivende motivation på det sociale område
      • DJØF bladet 3: Målstyring – fra vadested til nytænkning
      • Sådan designer pædagoger og lærere nye læringsmiljøer
      • Del 2: Kommunale direktører og centerchefers største udfordring
      • Den kommunale centerchefs største udfordring
      • Del 2: Den kommunale centerchefs største udfordring
      • Inspiration til den videbegærlige leder under konstante forandringer
      • Inspiration til den videbegærlige skoleleder eller medarbejder
      • Derfor taler kommunale ledere “design tænkning”
        • PLM DESIGN THINKING i praksis
      • Traditionel offentlig effektivisering er på vej ud – hvad kommer ind?
      • Børn skal først og fremmest gøres klar til at være hele mennesker
      • Innovation
      • Fagforeningen 2025; medlemmer som stærke, aktive medspillere
      • Vi må have en løbende dialog med vores reptilhjerne
      • Vi skal ikke være robuste
      • DISRUPTION HANDLER OM NYE METODER OG “MINDSET” I DRIFTEN
      • Organisationen skal være robust – ikke medarbejderne
      • Der kræves nyt mindset til konstante forandringer
      • Generation Y kræver innovation og samfundssind
      • Kvinder vil have trivsel – mænd resultater
      • Sammenhænge mellem Produktivitet og Psykosocialt Arbejdsmiljø
      • Arbejdsmiljø og robusthed der rykker
      • Inspiration til den videbegærlige skoleleder eller medarbejder
      • NU STOPPER DET !!!
      • Her er styring fra oven kombineret med idérigdom fra neden
      • Den nye selvledende medarbejder
      • Inden du løber hen og ringer til en arbejdsmiljørådgiver
      • Her udvikles nye løsninger til koordinering på tværs, ressourcepres og konstante forandringer
      • Do you have the patience to wait?…..
      • Ikke flere udviklingstiltag, TAK!
      • Fra traditionelt samarbejde til samskabelse
      • Sammenhængskraft og forskelskraft
      • Sammenhængskraft under skolereformen
      • SAM 5 – samskabelsens 5 elementer
      • Sådan aktiveres børn og unges egen ro – til koncentration og læring
      • SFO- og KLUB PÆDAGOGERNES SPIDSKOMPETENCER UDNYTTES IKKE UNDER SKOLEREFORMEN
      • Understøttende undervisning – et sted for nytænkning, udvikling og inspiration?
      • Inklusion: Er din skole eller børnehave struktureret for læring?
      • Ja, selvfølgelig skal vi da læringsmålstyre – alt andet er uprofessionelt
      • Opskriften på den perfekte lærer – er meget enkel
      • Forskning : Selv de dygtigste lærere dumper i inklusion
      • De “Fire Mindfulde metoder” – børn og unge med ADHD og koncentrationsbesvær
      • Er du på førersædet og har et forhøjet stress niveau?
      • Derfor ødelægger sociale medier din koncentration
      • Hvorfor er vi langt mere distraheret end før?
  • Om os
    • Om os
    • Vores arbejdsmetoder
      • Arbejdsmetoder – forklaring på de faglige områder
    • Sådan er visionen
    • Personerne bag Social IQ
      • OM Anna Margarita
    • Mere om vore ydelser
    • Partnere i samarbejde
      • Vi bidrager til at bekæmpe stress i Danmark
    • Referencer
      • Kunderne effektiviserer kerneopgaven
  • Kontakt
Du er her: Forside > Læring som drivende motivation på det sociale område

Læring som drivende motivation på det sociale område

Der er fokus på faglig udvikling med forskningbaserede  metoder i den sociale sektor.

Det er med til at øge kvaliteten i arbejdet.

Men de evidente eller afprøvede metoder sikrer ikke nødvendigvis gode resultater alene.

Denne artikel giver bud på hvordan og hvorfor læringskultur kan være afgørende for at få indsatserne til at virke – for den enkelte borger.

 

 

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) understreger betydningen af at læringsprocesser foregår systematisk mellem de enkelte tilbud og på tværs af flere enheder og niveauer i social sektor;

‘Læring på det sociale område kan blive en drivende motivation for arbejdet med evaluering og resultatdokumentation…’[1] 

Ledelseskommisionen lægger også vægt på, at det i forbindelse med læring er vigtigt at udvikle
viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker;

’Dialogerne skal bygge på systematisk viden om, hvad der skaber reel værdi for borgeren’.

Men hvordan skal man udvikle en læringskultur? Og hvorfor er det vigtig for effekterne overfor borgerne? Hvordan arbejder man med evalueringer der er meningsfulde og har fokus på en løbende forbedring af indsatserne?

Lærings- og evalueringskultur i praksis

På baggrund af vores CROS Projekt [2], et aktionsforsknings- og udviklingsprojekt for syv afdelinger i Helsingør kommune, og lignende projekter i tre andre kommuner, er vi kommet frem til at metoderne f.eks. Recovery metoder ikke nødvendigvis giver bedre effekter i arbejdet med udsatte borgere.

Det er vigtigt at man udvikler en læringskultur. Dvs. en fælles læringstilgang, en prøve/fejle tilgang i den daglige praksis. En åben nysgerrighed overfor de indsatser man sætter ind og løbende evaluering og justering af denne indsats.

Her giver vi tre bud på hvad vi tror skal til, for at læring bliver en drivende faktor for bedre effekter i den sociale sektor.

No.1. Det undersøgende perspektiv                                                                

For det første er det vigtigt at have et undersøgende og åbent fokus på borgeren, konkretiseret ved at; …’man undersøger borgerens oplevelse af situationen, taler med dem om, hvad der er vigtigt, og hvad de tidligere har erfaret som virksomt’, siger Charlotte Aagaard, centerchef i Helsingør Kommune [3].

Det betyder at man støtter medarbejdere til at praktisere en åben, lærende og undersøgende processuel tilgang, ved ikke at på forhånd definere, hvad der er problemet for den udsatte borger og heller ikke hvad der er løsningen.

’Hvis vi pådutter de unge løsninger og/eller problemer, risikerer vi en klientgørelse, der skaber afstand og modvilje, mens vi i virkeligheden ønsker at skabe samarbejde og fremdrift…

 …I stedet handler det om at være undersøgende, og komme i en position hvorfra man kan være til hjælp”. ”….og med tålmodige skridt undersøge, hvordan livet ser ud fra den unges perspektiv’. Fra HelsingUng’s samtaleguide [4].  

Denne lærende, undersøgende tilgang som del af en institutions ledelsesramme og kultur, mener vi er perspektiv nr.1. i velfærdsarbejdet.

No.2. Det eksperimenterende perspektiv

For det andet handler det om at udvikle en eksperimenterende form for kollektiv læring. Dvs. at udvikle en prøve/fejle kultur – at undersøge, eksperimentere og udvikle viden om hvad der virker og hvad der ikke virker.

I CROS Projektet gennemførte vi en række ‘prøvehandlinger’ ved at vi bad ledergruppen gennemføre en aktion efter hvert møde, som blev evalueret på det efterfølgende møde. Det skaber en praksis for at man løbende afprøver det man erfarer, en slags ’læring i handling -tilgang’.

No.3. Det evaluerende perspektiv

For det tredje handler det om at evaluering ikke gennemføres som en mekanisk ”fluebensaktivitet’, hvilket ikke skaber særlig megen læring.

I stedet bør man have et mere undersøgende perspektiv, og indbygge observationer undervejs. Endvidere er det vigtigt at have en fælles metode for evaluering og kreative metoder for hvordan man kommer videre når man ‘går i stå’ overfor særlig udsatte borgere.

Dette er tre hurtige bud på læring som drivende motivation på det sociale område. Læs mere om konkrete cases her:

Mere om læringsfællesskaber her: 

Faglig inspiration artikler om ledelse: 

Om artikelforfatteren: Andreas Borg er Managing Partner i Konsulenthuset Social IQ og har erfaring fra konsulentarbejde i mere end ti danske kommuner. Arbejder med tværfaglige læringsprocesser, hverdagsinnovation og effektbaseret ledelse.

 

 

[1] Normann Andersen og Østergaard Møller Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 2016.  

[2] Andreas Borg og professor Ottar Næss, Forskningsartikel ’CROS projektet: Nye ledelses- og styringsformer i offentlig ledelse – udforskning af ledelses- og styringsformer og processer med evidente metoder i offentlig velfærdsledelse’, publiceres i 2018.

[3] Charlotte Aagaard, centerchef i Helsingør Kommune, i DJØF bladet 28.2.18.

[4] Fra HelsingUng’s samtaleguide – gode samtaler med unge om rusmidler, en del af CROS Helsingør.

SOCIAL IQ · Symbion Science Center · Fruebjergvej 3, 2100 Copenhagen Ø, Denmark · CVR. 28 45 46 27 · andreas@socialiq.dk · +45 4053 0712
© 2019 Social IQ