Hvordan kan viden om Corona perioden bruges til at skabe gevinster for frontlinje ledere, kommuner og virksomheder?
Udfordringen er at bruge nye viden, omsætte og designe nye løsninger i praksis
Viden er guld og afgørende parameter for konkurrencekraft, faglig kvalitet og effektive velfærdsydelser.
Udfordringen er dog at bruge den nye viden og omsætte den til at skabe læring og designe ny praksis. Med bedre kvalitet, færre sygedage og øget trivsel til følge. Artikel forfatteren argumenterer for at systematisk evaluering er afgørende for resultatet, og at man skal gentænke hvad og hvordan man designer evalueringer som udvikler nye løsninger.
På en daginstitution har forfatteren gennemført en systematisk evaluering af Corona perioden med ledere og medarbejdere.
Af særlig ny viden kom der frem at der under Corona perioden er færre sygedage pr. pædagog, øget trivsel blandt børnene, færre syge børn, hvoraf udsatte børn har haft lettere ved at skabe venner (være i tætte relationer) med andre børn. Resultaterne understøttes af en lignende undersøgelse med 13.000 pædagoger, som viser øget trivsel og udvikling blandt børnene. (Den offentlige.dk 26.juni.’20).
Undersøgelse og evaluering, analyse med kvalitet er afgørende for om viden kan omsættes til praksis.
Hvis vi omsætter den nye viden om Corona perioden til nye indsatser, er det ikke den nye viden, men selve evalueringen der skaber mulighed for nye gevinster. Med traditionelle analyser er det fokus på Kolde data, dvs. tal, grafer, og overblik over mangler. Det er ‘døde’ tal, de giver en god oversigt, men ingen eller få detaljer over hvorfor og hvordan det gik godt. En generel evaluering, f.eks. med spørgsmålet hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? er heller ikke givende, fordi der mangler Varme data.
Varme data er afgørende for kvalitet i dokumentation og evaluering
Varme data er viden om hvad der virker og hvordan man designer ny praksis. Det er alle de små og store greb som er udviklet i hverdagen på baggrund af en ny udfordring, som Corona perioden er. Det er undersøger og analyserer mikroprocesser, de kan nemlig give svar på hvad der skete i den enkelte situation, hvilke indsatser der blev gennemført, og hvilke konkrete resultater der kom ud af det. F.eks. er en mikroproces når der sker en konkret udvikling ift. de pædagogiske læreplaner og når f.eks. lille Ole, en dag ikke længer er konstant urolig, men i en kortere eller længere periode leger godt og koncentreret med de andre børn. Det er når Mette en dag er meget mere fokuseret i danskundervisningen, eller når demente Hanne en dag er tilstede med ‘hele sig’ under måltidet.
Praktisk eksempel på undersøgelse, evalering og design af løsninger med varme data
Evaluering med varme data handler om at stille gode spørgsmål til mikroprocesserne ; at man i evalueringen er konkret, nysgerrig og åben for alt der er dukket op, hvad det giver af nye muligheder; og hvordan det kan udvide mulighedsrummet. Men også at give plads til frustrationerne.
Her er et eksempel på undersøgelse, idégenerering og af varme data i tre faser.
Fase 1. Med fælles evaluering deler du lokalet i tre områder, hvor der kan skrives på tavler e.l. Du beder deltagerne om i fællesskab at skrive stikord i tre rum;
- KLAGE RUMMET. Du beder deltagerne om brainstorming på alt det der har været besværlig, frustrerende og mest udfordrende under Corona perioden. Husk det skal være meget konkret.
- GLÆDES RUMMET. Du beder deltagerne om brainstorming på alt det der har været godt, som har udviklet eller forbedret forhold for børn, fagprofessionelle, forældre etc. Husk her at deltagerne skal skrive konkrete eksempler.
- MULIGHEDSRUMMET. Her beder du deltagerne reflektere over hvilke nye indsigter de to ovenstående ’RUM’ giver. Du beder dem om at skrive stikord på ’hvilke nye indsigter vi nu har fået?’
Fase 2. Fra drøm til design af konkrete løsninger.
Du beder deltagerne om at omsætte mulighedsrummet til vilde, crazy ideer (eller konkrete ideer hvis deltagerne har det svært med abstrakte ideer). Deltagerne må gerne skrive det på et eget område på væggen. Derefter skal alle ideerne omsættes til konkrete lavpraktiske ideer og løsninger. En for en.
Fase 3. Prioritering af løsningerne.
Til sidst skal du bede dem om at vurdere om løsningerne er store eller små, og om de skaber store eller små effekter. Ideerne placeres i nedenstående figur. Du kender måske til denne øvelse allerede. Den ser f.eks. sådan ud:
Og endelig beder du om koordinatorer på indsatserne; hvem som skal gøre hvad hvornår.
Artiklen er skrevet af Andreas Borg, konsulenthuset Social IQ. Ekspert i evaluerings- og læringsprocesser, professionelle læringsfælleskaber, den nye styrkede læreplan for daginstitutioner, læringskultur for offentlige og private virksomheder.