Sammenhænge mellem Produktivitet og Psykosocialt Arbejdsmiljø

Sammenhænge mellem Produktivitet og Psykosocialt Arbejdsmiljø – SaPPA
Afslutningsrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden

Udarbejdet af: Kasper Edwards, Niels Møller, Tage Søndergaard Kristensen, Jan Mouritsen, Hermann Burr, Jan Hyld Pejtersen

Resume på Dansk
Nykredit har i perioden 2008 til 2012 deltaget i et forskningsprojekt i samarbejde med DTU, CBS og NFA.
Projektets formål har været at undersøge sammenhænge mellem produktivitet og psykisk arbejdsmiljø i Nykredits privatkundecentre (i daglig tale SaPPA-projektet).
Projektet har benyttet et prospektivt forskningsdesign og anvendt både kvantitative og kvalitative metoder.
Kvantitativt er der gennemført tværsnitsanalyser for årene 2005, 2007 og 2010 af sammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og rentabilitet. Der er også gennemført forløbsanalyser for sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø i 2005, 2007, 2010 og rentabilitet det efterfølgende år.
Kvalitativt er der gennemført lederinterview og historieværksted (struktureret gruppeinterview) to gange i
12 udvalgte centre. De 12 centre, som havde ændret sig mest på hhv. ledelseskvalitet og rentabilitet, blev udvalgt, den såkaldt ekstremcase metode.
Psykisk arbejdsmiljø blev operationaliseret i fire dimensioner: Horisontal social kapital, vertikal social kapital, trivsel og lederskab. Rentabilitet blev operationaliseret i nøgletallet aktivitet/løn som udtrykker forholdet mellem indtægt og lønudgifter, herefter betegnet A/L.

Konklusion
Det kan overordnet konkluderes, at der er en stærk og signifikant statistisk sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og rentabilitet.
Tværsnitsanalyserne viser, at horisontal social kapital, vertikal social kapital, trivsel og lederskab var positivt korreleret med rentabilitet i alle år. Korrelationen er betydelig, for eksempel giver en forbedring i trivsel i 2010 på et point f.eks. fra “Delvist” til ”I høj grad” en forbedring af rentabilitet (A/L) på 35 % – ganske voldsomt.
Forløbsanalyserne, som undersøger om supervariablene det ene år forudsiger rentabilitet året efter, giver ikke noget entydigt resultat for alle tre år. Dette tilskrives de årlige skift i virksomhedens strategi og tilhørende ændringer i bonusmål.
De kvalitative undersøgelser viser, at centerdirektøren har afgørende indflydelse på centrets rentabilitet,
horisontal- og vertikal social kapital og trivsel. Centerdirektøren har mulighed for at bestemme, hvordan arbejde og processer udføres samt sætte de sociale rammer. Det er centerdirektørens ledelsesstil, der skaber forskelle i rentabilitet blandt de X centre. Relationen mellem ledelsesstil og rentabilitet formidles via de tre øvrige supervariable (horisontal social kapital, vertikal social kapital og trivsel).
I de udvalgte centre er der identificeret to ledelsesekstremer: Transaktionsledelse og transformationsledelse. Analysen viser, at den bedste performance opnås ved at veksle mellem  transformations- og transaktionsledelse samtidig med, at der i centret er ledelsesmæssig fokus på både struktur og omsorg. Det ledelsesmæssige fokus på struktur og omsorg behøver ikke at blive udfoldet af centerdirektøren alene, men kan udmærket deles mellem centerdirektør og souschef.
Selvom centerdirektørerne selv kan vælge ledelsesstil, er der et pres mod transaktionsledelse og fokus på output fra Nykredits ledelsessystem, KPI’er og bonussystemet. Det er alene resultaterne der tæller. Til trods for dette pres, viser projektet at der er betydelig variation i psykisk arbejdsmiljø mellem centrene som korrelerer med rentabilitet.
Forløbsanalyserne viser ikke entydigt, om godt psykisk arbejdsmiljø er årsagen til høj rentabilitet, men de kvalitative undersøgelser giver en lang række eksempler på, at positive ændringer i psykisk arbejdsmiljø har været efterfulgt af forbedringer.