Ja, selvfølgelig skal vi da læringsmålstyre – alt andet er uprofessionelt

manglerud skole

Skolelærer Kasper Bech Knudsen skriver i Folkeskolen, 13 marts,16: ”Ja, selvfølgelig skal vi da læringsmålstyre – alt andet er uprofessionelt…”…”Jeg er ærgerlig over, at så mange i lærerstanden ikke kan se, at elementerne i den målstyrede læring kan hjælpe med en sådan vision”.

Ja, vi skal læringsmålstyre. Men det er ikke underlig at der opstår diskussioner om læringsmålstyret undervisning.

 

LÆRINGSMÅLSTYRING ER EN NY MÅDE AT ARBEJDE MED UNDERVISNING PÅ, I KLASSEVÆRELSET.
Hvis man tager en parallel til hundeverdenen: Jeg har en lille hundehvalp derhjemme som skal lære at gå i snor. Den er meget ukoncentreret og jeg sender uklare signaler om hvad jeg vil, så derfor sker der intet. Jeg har heller ikke sat et klart (lille, afgrænset) konkret mål for hvad den kære hundehvalp skal lære i den første lektion. Ikke underlig at der ikke sker noget.

LÆRING MED EFFEKT FORDRER AT MAN ER MEGET PRÆCIS PÅ LÆRINGSMÅL: Hvilken læring skal der komme læring ud af timen: Hvem af eleverne kan jeg nå hurtigt, hvem tager der lang tid at nå, hvor langt kan jeg realistisk nå på en time med alle 24 elever osv.? Hvis målet er at lære om den pythagoræiske læresætning, fordrer det at man formulerer et meget præcist mål inden man starter.

LÆRING KRÆVER AT MAN ER MEGET PRÆCIS PÅ FORHOLDET MELLEM INTENTION OG EFFEKT: Hvad er det jeg har som intention, hvilken forandring og forståelse skal jeg skabe i dag? For denne time? Med baggrund i denne intention, har jeg opnået målet med timen eller er jeg langt fra målet? M.a.o. hvordan er forholdet mellem intention og effekt? Fulgte jeg intentionen eller måtte den afviges undervejs?  Efter timen med den pythagoræiske læresætning, kræver det at læreren laver en mere præcis refleksion over forholdet mellem intention og mål end han/hun plejer.

SPØRGSMÅL SOM ER NATURLIGE AT STILLE VED MÅLSTYRET UNDERVISNING: At stille ovenstående spørgsmål, kræver ikke store kvantitative analyser eller IT udstyr. Som skolelærer er der heller intet nyt i at arbejde med undervisningsmål. Målstyret undervisning kræver blot at den enkelte underviser og leder, sammen, løbende og endnu skarpere end før, stiller spørgsmålene ”Hvilke indsatser sætter vi ind? Hvad kommer der ud af det? Dvs. forholdet imellem intention, indsats og mål. Skolelæreren gør sig refleksioner før og efter hver time, skolelederen eller konsulenten følger op, observerer og ”coacher” undervejs, dvs. reflekterer sammen med læreren og/eller pædagogen.

SELV DEN LÆNGSTE REJSE STARTER MED DE FØRSTE SKRIDT
Det kræver naturligvis en indsats i starten, men langsomt og sikkert bliver man mere og mere vandt til at arbejde tydelig med forholdet mellem indsats og mål. Blot man husker at arbejde med små indsatser og små mål, vel og mærke. I en travl hverdag lykkes man bedst med små indsatser.

Et lille Hattie og Yates citat til sidst: vi bliver nysgerrige, når vi kan se den videnskløft, der er relevant for os, og de midler, der skal til for at lukke den. 

Læs mere: her er styring fra oven kombineret med idérigdom fra neden