Traditionel offentlig effektivisering er på vej ud – hvad kommer ind?

effektivitet

Kravet til effektivisering er øget betragtelig de seneste år, bl.a. i kommunerne.   “Svaret har været at lede, forvalte og styre ved at standardisere og effektivisere f.eks. ved fælles produktionsmål, kvalitetsmål, sagsbehandlingstider, målopfyldelseskontrakter osv. Det er et dominerende perspektiv på ledelse som er afspejlet overalt i virksomhedens aktiviteter og gøremål”.

Er traditionel effektivisering det rigtige svar?

“Opgaven for lederen er stadig væk at forvalte organisationens ressourcer mest muligt optimalt. Men traditionel effektivisering er ikke altid det rigtige svar”, i følge Degnegaard, (CBS), Copenhagen Business School. [1] .

Det er ikke nødvendig at skrotte nuværende systemer og tænkning, men at undersøge, hvordan tidligere praksisser kan sameksistere med de nye kompetencer, der kræves. Opgaven er ikke at lægge effektiviserings- og standardiseringstænkningen til side, men at overveje:

Hvornår kan det være bedre at benytte andre tilgange? 

Hvordan kan andre tilgange være mere hensigtsmæssige?”

Samskabelse aktiverer hidtil ukendte ressourcer

Mange danske og udenlandske eksempler viser at man udvikler bedre tilgange til at løfte udfordringerne på tværs. Endvidere kommer man til at aktivere ressourcerne udenfor organisationen meget bedre[2]

Co-creation eller på dansk samskabelse er et af svarene, fordi det kan udfolde potentialer (nye ydelser udvikles, mere oplevet værdi for borgerne) som vi ikke på forhånd kunne forestille os var muligt.

Samskabelse er både effektivisering og problemløsning

“Co-creation i dette perspektiv handler om både effektivitet såvel som nye former for problemløsning gennem inddragelse af et eller flere communities i det samme projekt.  Denne type co-creation-indsatser, hvor forskellige aktører med forskelligt værdipotentiale samskaber om at løfte en udfordring, ses på en række områder som eksempelvis sikkerhed, sundhed og bæredygtighed”[3]

Hvis organisationen er stor og kulturen er mangfoldig; dvs. når der er organisationskulturelle forskelle mellem afdelinger, fagområder eller produktområder, er det et stort potentiale i at samskabe internt og/eller mellem leverandører. Det viser undersøgelser fra globale virksomheder [4].

Effekterne ved samskabelse 

På trods af de mange gode historier om succesfuldt samarbejde har der manglet systematisk viden om, hvorvidt samskabelse rent faktisk skaber innovation, og hvorvidt innovation også fører til mere effektive løsninger[6].

Som ét af de første forsøg på at måle effekten af samskabelse i Danmark, viser Andreas Hagedorn Krogh og Jacob Torfings undersøgelse, at øget samskabelse fører til øget innovation med målbar effekt [6].

I forskningen skelnes mellem tre mulige typer af udbytte ved samskabelse, nemlig:

1. Effektivitet forstået både som økonomisk effektivitet (værdi for pengene) og effektivitet i mere kvalitativ forstand, dvs. velfærdsydelsernes kvalitet og målrettethed ift. borgernes behov

2. Demokratisk legitimitet og deltagelse (social kapital, fx i form af nye relationer, styrket tillid etc.)

3. Nytænkning/innovation, dvs. udvikling af nye ydelser og nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer[5]

 

Samskabelsesprojekter uden effekter

Projekter i samskabelse viser værdiskabelse på flere områder:  

  • Mere meningsfuld og bedre anvendelse af knappe ressourcer
  • Mere effektiv videndeling
  • Kompetenceudvikling mellem parter med forskellig viden niveau
  • Øget værdi for borgerne

Men det er også vigtig at forholde sig kritisk til offentlige samskabelsesprojekter, for mange af dem foregår uden at man får de forventede effekter.

Fire kritiske spørgsmål til samskabelsesprojekter

1. Har projektet et klart defineret formål?

2. Er interessenterne tydelige på og har sammen defineret hvad der faktisk skal komme ud af projektet?

3. Er man enige om hvornår man forventer at opnå effekter af projektet?

4. Hvilke typer løbende evaluering og effektmålinger ( kvalitative eller kvantitative) vil man gennemføre?

I to danske kommunale projekter hvor vi er sparringspartnere, er forbedringspotentiale for nye forretningsløsninger anslået til 8-10 mill. kr. pr. år.  Læs mere her:

 


Artiklen er skrevet af Andreas Borg, Social IQ Academy med følgende kilder: 

[1] [2]  [3]  Degnegaard i Elting og Hammer, 2014, Co-creation virksomhedens nye potentiale.

[4] Ramaswamy & Chopra 2004 i Harvard Business Press, Building a culture of co-creation at Mahindra.

[5] (OECD, 2011, Verschuere, Brandsen, & Pestoff, 2012 i Forsknings review om samskabelse, Agger, Lektor, RUC Tortzen, Leder af Center for Borgerdialog og PhD stud., RUC Januar 2015.

[6] DenOffentlige.dk 6.3. 2017, Forskere laver måleredskab for samskabelse.